Nyhedsbrev (17 december 2025)
Indvielse af nyt badehus
Vores nye badehus er færdigbygget og står nu fint, hvor det gamle badehus stod før. Det må vi sige er ÅRETS JULEGAVE til os alle. Det vil vi gerne fejre på søndag til en lille “event”, hvor vi byder vores nye badehus velkommen.
SØNDAG 21. december 2025 kl. 08.30
Medbring din egen kaffe, så sørger vi for at servere lidt brød til.
Vel mødt, kom og vær med til at indvie vores nye badehus.
Kontingent
Selv om vi har fået en god pris på vores nye badehus, så har det alligevel trukket en stor del af finanserne ud af kontoen.
Da vores hjemmeside har været hacket og lige nu eksisterer på lånt tid, har vi besluttet at få lavet en ny hjemmeside, så vi ikke mister kontakten til alle jer medlemmer.
Et godt men også dyrt år.
Ved sidste generalforsamling blev det besluttet at hæve kontingent for at benytte bro og faciliteter.
150 kr pr. person
Således betaler alle det samme beskedne beløb.
Beløbet kan indbetales på:
MobilePay 60665
eller konto 1551-3299147
Vi skal som brugere selv betale for vedligeholdelse, reparationer og rengøring af faciliteterne, og vi opfordrer derfor alle til at huske at betale kontingent.