Nyhedsbrev (8 december 2025)

Stormen tog vores badehus

I oktober i år væltede stormen vores ældste originale badehus omkuld. Badehuset bar præg af råd og var desværre ikke til at redde. Vi fik hjælp af Thomas fra IQ Miljø og Teknik, der lynhurtigt sørgede for at få fjernet huset, så ingen kom til skade af flyvende stumper fra huset. Tusind TAK!

Bestyrelsen har arbejdet på at finde en god pris på et nyt badehus. Vi indhentede flere tilbud og har landet en aftale med Håndværk og Partnere, der er et lokalt tømrerfirma. De er ved at bygge et nyt badehus til os – og oveni købet efter de originale tegninger, som vi har været heldige at få af Ulf Røgeberg, der har tegnet vores nuværende badehuse.

En stor TAK!

Arbejdsdag ..

Vi har haft en arbejdsdag, hvor vi fik lov at låne en effektiv damprenser til underlaget – og det var virkelig tiltrængt.

Brug skraldespandene – Der var en del tyggegummi og snusposer på broen. Der var også en masse alger mast ned i underlaget.

Badehusene blev rengjort fra ende til anden.

Tusind TAK til jer der bakkede op og var med til at ordne vores bro og badehusene.

Blå børster

Der er monteret blå børster til at skrubbe trapperne med. Alle er velkomne til at nappe børsten og lige give trappetrinnene en tur.

På den måde skulle vi meget gerne holde nogle af de skarpe skaller på afstand, så vi ikke river fødderne på disse.

Termometeret druknede

Vores nye termometer har været druknet. Det viste sig, at der manglede et hul til at dræne fugt. Derfor har termometeret været afmonteret en periode.

Der er stadig fejlmelding på det, som vi arbejder på at få løst.

Kontingent

Ved sidste generalforsamling blev det besluttet at hæve kontingent for at benytte bro og faciliteter.

150 kr pr. person

Således betaler alle det samme beskedne beløb.

Beløbet kan indbetales på
MobilePay 60665
eller konto 1551-3299147

Vi skal som brugere selv betale for vedligeholdelse, reparationer og rengøring af faciliteterne, og vi opfordrer derfor alle til at huske at betale kontingent.

Trafikken er høj, specielt om sommeren hvor vi har mange sommergæster, som muligvis ikke er klar over, at man med dette beskedne bidrag er med til at vedligeholde vores sted.

Vi har i år fået ny belægning på broen, hvor den var særlig slidt.

Vi har bestilt nyt badehus, da vores ældste hus blev ødelagt under sidste storm, og vi har igangsat en ny hjemmeside, da vores nuværende har været hacket og ikke fungerer optimalt.

Derfor har der været småt med nyhedsbreve fra bestyrelsen.

Forrige
Forrige

Nyhedsbrev (17 december 2025)

Næste
Næste

Nyhedsbrev (14 marts 2025)